Cookies og lagring af information på dette websted

Cookies er ganske små tekstfiler som typisk styrer eller forbedrer anvendelsen af et websted ved at tillade at systemet fx husker tidligere valg eller tidligere besøg.  En cookie er en passiv fil som ikke kan sprede virus eller andre skadelige programmer.

Imidlertid benytter dette websted kun såkaldte “session” cookies, dvs. cookies som ikke lagres.  Dermed gemmes intet fra dit besøg.

Det er kun dit sprogvalg (dansk eller engelsk) som huskes i en “session” cookie.  Det er nødvendigt for websystemets funktion, dvs. for at vi kan vise dig siderne i det valgte sprog når du bladrer videre.

Der anvendes ikke “third party” cookies (cookies der skabes, håndteres og analyseres af en særskilt organisation eller firma der muligvis yder en form for tjenesteydelse til Progresso).  Der anvendes heller ikke anden form for lagring.

Dette websted opfylder i øvrigt “cookieloven” jf. “cookiebekendtgørelsens” § 4, stk. 1, nr. 1:

“Lagringen af eller adgangen til oplysninger sker alene med det formål at overføre kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet”.

Vi hverken gemmer eller videregiver informationer om dig eller hvorledes du anvender Progressos websted.  Således kan webstedet ikke misbruges i reklameøjemed eller på anden måde.

Ejer af webstedet progresso.dk

Progresso
Frederiksberg C
CVR-nr. 19512207

Progressos kommentar til “cookieloven”

Cookies er en nødvendighed for at mange websteder (websites) kan fungere, men kan også anvendes til trafiktælling o.l.  Cookies kan desuden benyttes til at genkende computere og brugere på tværs af forskellige websteder, og dermed kan cookies misbruges til at lave skjulte personprofiler evt. med meget detaljerede brugerdata.

“Cookieloven” skulle give beskyttelse mod dette, men er meget dårligt udformet.  Den har medført at den europæiske del af internettet plages af utallige meningsløse spørgsmål om accept af cookies (især i Storbritannien og Danmark).

Da lovens krav om et “informeret samtykke” vedr. cookies og lagring kræver at brugeren læser ganske megen information pr. websted, betyder det at brugerne reelt er nødt til at give sit samtykke uden at være tilstrækkeligt informeret.  Ellers fungerer webstederne ofte ikke, og anvendelsen af internettet bliver uoverkommelig.

Alene af den grund kan formålet med loven ikke opfyldes jf. bekendtgørelsens § 1 “at beskytte slutbrugerne...”.  Tilsyneladende er effekten kun at anvendelsen af internettet besværliggøres for både brugerne og ejerne af webstederne.

Man kan blot håbe at det kan medføre større bevågenhed hos firmaer og institutioner mht. hvilke informationer der lagres, hvem der kan tilgå informationerne og hvordan de i øvrigt behandles og kan misbruges.  Det er den reelle udfordring – ikke at cookies benyttes.

Den nuværende lov er ineffektiv bl.a. fordi der ikke tages tilstrækkelig stilling til dette, og fordi ansvaret i høj grad skubbes over på brugerne som reelt ikke har mulighed for at bære ansvaret.

Således er det på ingen måde sandsynligt at loven vil øge tilliden til internettet.

Det har i øvrigt ikke skortet på advarsler til politikerne både før og under lovens tilblivelse i EU.

Progresso mener at danske (og europæiske) firmaer og institutioner bør gøre meget for at undgå at genere brugerne med spørgsmål alene om accept af cookies så længe lovens intentioner opfyldes.  At følge lovens bogstav 100 % er p.t. en softwareteknisk umulighed så det er nødvendigt at vælge en fortolkning af loven.

Erhvervsstyrelsens nidkærhed tjener ikke noget formål ud over at påføre danskerne og Danmark skadelige byrder.  I stedet bør styrelsen fokusere på de oprindelige intentioner med loven:  At beskytte slutbrugerne og at lave tiltag der skaber tillid til internettet.

Det er klart at loven bør ændres, men indtil da bør alle bruge deres sunde fornuft til at undgå lovens skadevirkninger mest muligt.

En realistisk løsning

P.t. er det er aldeles uoverkommeligt for personer, firmaer og organisationer at holde løbende øje med om nogle af de utallige cookies bliver misbrugt.

Desuden er det reelt umuligt fordi cookies typisk har tilsyneladende anonymt indhold selv om de evt. ad komplekse veje anvendes til at samle personlige data o.a. på fremmede webservere.

Offentlige myndigheder har sjældent mulighed for at lave en tilbundsgående kontrol af om der sker misbrug fordi det er et stort arbejde, fordi webservere kan være placeret hvor som helst i verden, og fordi der kan være tekniske hindringer.

“Cookieloven” ændrer overhovedet ikke på disse forhold så misbrug af cookies og indsamlede data vil uden tvivl fortsætte.

Den eneste realistiske løsning er formentlig at lade browserne beskytte brugerne.  Dvs. at lave en løsningsmodel der kan implementeres i form af software i browserne.  Det er formentlig muligt at formulere dette som lovkrav over for browserproducenter.

Imidlertid er det politisk og softwareteknisk vanskeligt at finde en løsningsmodel der er tilstrækkelig fleksibel og sikker.  Således må der forventes et meget stort kollaborativt arbejde blandt browserproducenter, myndigheder og andre involverede.

Progresso forudser en løsning der evt. spærrer delvis for nuværende cookies o.a. i fremtidige browsere således at eksisterende websystemer (på webservere) må ændres.  Der må komme en anden teknisk løsning til erstatning.  Det vil have vidtrækkende konsekvenser for internettet.  Derfor må man forvente at der vil gå adskillige år før man ser en virksom beskyttelse af brugerne.